Info ved brud på ledningsnet
Vær opmærksom på – at der ved brud på ledningsnettet, efterfølgende kan forekomme reparation.
Skyl grundigt ud og vent med at starte vaskemaskinen, til vandet igen er rent.
Check dit vandforbrug
Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Check jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen.
Aflæs vandmåleren om aftenen, når alle i huset er gået i seng og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen, før nogen bruger vand. Er aflæsningen om morgenen forskellig fra aflæsningen om aftenen, tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationerne som skal udbedres.
En utæt vandledning f.eks. under et gulv, der i månedsvis løber uden at blive opdaget, er en dyr affære. Aflæs derfor din vandmåler mindst en gang månedligt og undgå ubehagelige overraskelser, når vandregningen kommer.
En vandhane som drypper kan koste fra 500-3.800 kr. om året. Et toilet der løber, kan nemt koste over 1.000 kr. om året.
Et brusebad koster ca. 1 kr. og 15 øre i minuttet. Husk, at du ikke skal bruge vand, når du sæber dig ind, du kan med fordel lukke for det imens. Skift til en vandsparende brusertype.
Det er en dårlig vane at lade vandet løbe, mens du børster tænder. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.
Er din vaskemaskine 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask. En ny maskine med “A”-mærke bruger det halve. Vælg spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand.
Vaskemaskinen bruger strøm, overvej om du ikke kan bruge dit tøj en dag mere, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.
Udskift et gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge “lille skyl”, og spar 5-6 liter vand pr. skyl.
Rent vand kommer fra hanen