GENERALFORSAMLING
Hermed indkaldes til generalforsamling, mandag den 23. marts 2026, kl. 19.30.
Generalforsamlingen afholdes på vandværket, Skanderup Landevej 24A.
Dagsorden iflg. vedtægterne.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Forbundsvandværket
____________________________________________
DU KAN TRYGT DRIKKE VANDET FRA HANEN HOS FORBUNDSVANDVÆRKET
Den seneste tids omtale af forskning, som kæder nitrat i drikkevand sammen med risiko for tarmkræft, har givet en del omtale i medierne.
Det er vigtigt at understrege, at forskerne taler om mulige langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger ved længerevarende eksponering.
På den baggrund anbefaler forskerne en ny og lavere grænseværdi på 6 mg/L.
Hos Forbundsvandværket ligger nitratindholdet i vores drikkevand under denne anbefalede lavere grænseværdi.
Du kan se de seneste analyserapporter her på hjemmesiden, hvor der blev målt 3,01 mg/L.
Du kan derfor trygt drikke vandet fra hanen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Forbundsvandværket
____________________________________________
Forbundsvandværket blev etableret den 1. januar 2010 ved en fusion af de gamle vandværker i Skanderup, Hjarup og Gelballe.
Formålet med Forbundsvandværket er, at sikre den størst mulige forsyningssikkerhed til den, på længere sigt, laveste pris.
Produktionen af drikkevand sker ved simpel vandbehandling, ved filtrering og iltning.